Spring til indhold
Forside

Nyhed

Kysset er oldgammelt, og det smitter!

Photo by Kate Miheyeva on unsplash.com

Et tværvidenskabeligt studie publiceret i tidsskriftet Science beskriver verdens ældste dokumenterede kys. Det er ca. 1.000 år ældre end hidtil antaget, og kys var allerede udbredt i hvert fald 2.500 f.Kr. Det er ny viden, som udfordrer gængse teorier om sygdomsspredning i oldtiden.

Nyhed

Kysset er oldgammelt, og det smitter!

Photo by Kate Miheyeva on unsplash.com

Et tværvidenskabeligt studie publiceret i tidsskriftet Science beskriver verdens ældste dokumenterede kys. Det er ca. 1.000 år ældre end hidtil antaget, og kys var allerede udbredt i hvert fald 2.500 f.Kr. Det er ny viden, som udfordrer gængse teorier om sygdomsspredning i oldtiden.

Af David Graff, ENGINEERING Dekansekretariat

I Bronzealderen begyndte en særlig herpes-variant at sprede sig pludseligt til Europa. Det dokumenteres i et Cambridge-studie fra 2022 af tænder fra menneskeskeletter i Europa dateret til år 253-1.700 f.Kr. Forfatterne foreslår som forklaring på spredningen, at kysset på netop den tid opstod som almindelig social praksis.

Den teori tilbagevises nu i et nyt studie, som adfærdsbiolog på Oxford og Aalborg Universitet Sophie Lund Rasmussen har udført sammen med sin ægtefælle, adjunkt i assyriologi Troels Pank Arbøll, Københavns Universitet.

Jeg arbejder selv med ancient DNA og blev meget fascineret over studiets vinkel på kysset som sygdomsspreder. I artiklens baggrundsmateriale skrev forfatterne, at det tidligst dokumenterede kys var fra 1.500 f.Kr. i Indien, men da Troels og jeg talte om det over aftensmaden, sagde han, at det kan han da slå med 1.000 år baseret på kilder fra Mesopotamien.

Ph.D. Sophie Lund Rasmussen, AAU og Oxford Universitet

Troels Pank Arbøll og Sophie Lund Rasmussen foran et billede af et relief fra oltidens Irak (Mesopotamien) af et nøgent, kyssende par i omfavnelse. Relieffet er dateret til ca. år 1.800 f.Kr. og er udstillet på British Museum.
Sophie Lund Rasmussen

Billede: Troels Pank Arbøll og Sophie Lund Rasmussen foran et billede af et relief fra oltidens Irak (Mesopotamien) af et nøgent, kyssende par i omfavnelse. Relieffet er dateret til ca. år 1.800 f.Kr. og er udstillet på British Museum. Foto: Sophie Lund Rasmussen

Den bemærkning fik ægteparret til at indlede et fælles forskningsprojekt, som nu er endt ud med både at opdatere kyssets kulturhistorie og nuancere forståelsen af sygdomsspredning i oldtiden.

Kys smitter til alle tider

Resultatet af deres forskning publiceres som et såkaldt ”perspective” i tidsskriftet Science i d. 19. maj under overskriften 'The ancient history of kissing'.

Vi mener ikke, at kysset kan anses som noget, der pludseligt opstår og accelerer overførslen af oralt overførte mikrober. De relevante skrifter fra oldtidens Mesopotamien, som har været kendt blandt assyriologer gennem årtier, dokumenterer, at kysset som adfærd har eksisteret længe. Kysset må derfor antages at have haft en konstant indflydelse på smitteoverførsel i de historiske samfund. Det kan ikke ses som en pludselig smittespreder.

Ph.D. Sophie Lund Rasmussen, AAU og Oxford Universitet

Sophie Lund Rasmussen tilføjer, at den erkendelse også har relevans i dag:

- Spørgsmålet om sygdomsoverførsel taler i allerhøjeste grad ind i aktuelle diskussioner om smitteveje og sygdomsspredning. Ved at tilføje ny viden til disse diskussioner bidrager perspektivet med en fornyet historisk dybde i forhold til eksempelvis menneskets seksualitet og smitteoverførsel. Det er tematikker, vi alle møder på næste daglig basis disse år.

Tværvidenskabelig og helstøbt viden

I fortolkningen af resultaterne af de kulturhistoriske studier af kys i Mesopotamien har ægteparret anvendt flere videnskabelige discipliner – de inddrager eksempelvis både evolutions- og adfærdsbiologiske hypoteser om formålet med kyssets opståen, adfærdens forekomst hos chimpanser og dværgchimpanser samt kortlægning via oldtids-DNA af infektionssygdomme, som var i omløb allerede i oldtiden, og som kan overføres via spyt.

Vi kombinerer assyriologi med filologi, historie, evolutionsbiologi samt adfærds- og mikrobiologi. Det er et eksempel på, hvordan tværfaglige samarbejder, i vores tilfælde humaniora og naturvidenskab, kan lede til en mere komplet indsigt.

Ph.D. Sophie Lund Rasmussen, AAU og Oxford Universitet

På trods af de mange nuancer, som er med i studiet, er der stadig mere at afdække, vurderer Sophie Lund Rasmussen:

- Der er studier, som viser, at det romantisk-erotiske kys langt fra findes i alle kulturer. Hvad skyldes det, og hvilken betydning kan det have for smitte- og sygdomsspredning? Og hvornår opstod kysset rent faktisk? Lige nu er det tidligste dokumenterede eksempel fra Mesopotamien omkring 2.500 f.Kr., men det tyder på, at adfærden at kysse har været praktiseret langt tidligere end det, når adfærden også ses hos vores nærmeste nulevende slægtninge, chimpanserne. Det er nogle af de spørgsmål, som stadig står ubesvaret hen, afslutter hun.

Fakta om studiet 'The Ancient History of Kissing'

Studiet er udført af ægteparret Troels Pank Arbøll (adjunkt i Assyriologi på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet, tidligere Carlsberg Junior Research Fellow, University of Oxford) og Sophie Lund Rasmussen (Carlsberg Junior Research Fellow i biologi på WildCRU og Linacre College, University of Oxford, gæsteforsker på Aalborg Universitet).

Læs artiklen "The ancient history of kissing" i Science

Se artikel i The Guardian: First records of human kissing may date back 1,000 years earlier than estimated

Se artikel i The Wall Street Journal: When Did We Start Kissing? The Act Isn’t Universal But It’s Older Than We Thought

Læs artikel i The Washington Post: The earliest recorded kiss goes back at least 4,500 years to Mesopotamia

Se artikel i Politiken: Dansk ægtepar flytter grænsen for verdenshistoriens første seksuelle kys

Læs på videnskab.dk: Dansk forsker-ægtepar omskriver kyssets historie

Følg Troels Pank Arbøll på Twitter og LinkedIn.

Følg Sophie Lund Rasmussen på Twitter og LinkedIn.