Af David Graff, ENGINEERING Dekansekretariat

− Det er i virkeligheden udtryk for en udvikling, som har været i gang længe, og som handler om at styrke det faglige niveau og de studerendes oplevelse af sammenhæng i det fag og det faglige miljø, de hver især har valgt.

Det siger Henrik Brohus, der er leder af adgangskursus og efter- og videreuddannelse på Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet (ENGINEERING). Han har desuden stået i spidsen for det fælles første studieår igennem de sidste knap fem år.

En mulighed for institutterne

Første studieår er også kendt som basisåret og var i mange år en institution på Aalborg Universitet. Men et efter et har fakulteterne skiftet spor, og nu følger så ENGINEERING og Det Tekniske Fakultet for It og Design (TECH) som de sidste. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har også deltaget med få, udvalgte uddannelser på det første studieår, der nu lukker.

De nye tider giver institutterne en stor mulighed – og en stor opgave, mener Henrik Brohus:

− Igennem årene har første studieår været med til at give de studerende en god start med vægt på både det sociale og det faglige, og der har også været klare stordriftsfordele i forhold til både kvalitet og økonomi - eksempelvis ved at investere i fælles værksteder og samle studerende fra flere uddannelser på fælles hold. Nu er det så op til institutterne at få det samme til at lykkes, samtidig med at de nye studerende fra dag 1 får faglig værdi af at være til stede på instituttet og derfor i direkte kontakt med forskerne og det faglige miljø.

Tværfagligheden fortsætter

Selv om første studieår ophører med at være noget fælles, sættes tværfaglighed fortsat højt. Og det er der ifølge prodekan for uddannelse på ENGINEERING Olav Geil især en rigtig god grund til:

− Vi uddanner dimittender til virkelige job på virkelige arbejdspladser, og der er det helt afgørende, at man kan arbejde på tværs. Det er altså ikke let uden øvelse – heller ikke for studerende, der ellers læser beslægtede uddannelser som for eksempel energiingeniør og maskiningeniør.

Af den grund satses der eksempelvis på projektsamarbejde på tværs af uddannelser og årgange på ENGINEERING-fakultetet i de såkaldte leadENG-projekter, ligesom det følger naturligt af universitetets PBL-tilgang, at flere fagligheder bringes i spil sammen for at løse konkrete problemer i al den kompleksitet, som kendetegner virkeligheden.

Nye medarbejdere kan gøre forskellen

Institutterne får hjælp til at lykkes med den fortsatte tværfaglighed af de tidligere medarbejdere på første studieår, som fra 1. august har deres hverdag på institutterne:

− Det er virkelig stærke medarbejdere, der er vant til at give både studerende og undervisere god service, som kommer ud på institutterne. Jeg har en rigtig god fornemmelse af, at de bliver guld værd derude. Mange af dem har været glade for at være på første studieår, men da det første chok havde lagt sig over forandringen, blev det hurtigt vendt til noget positivt, og nu er medarbejderne bare klar, vurderer Henrik Brohus.

Han fortæller, at medarbejderne fra første studieår får en zip-fil med alskens skabeloner, FAQ’er, koncepter, arbejdsgange og så videre med ud i deres nye funktioner, og at medarbejderne har videndelt meget med hinanden i løbet af foråret for at sikre, at hver og en er bedst muligt klædt på til den nye opgave.

En investering i fagligheden

For Henrik Brohus vil første studieår stå tilbage som en stærk institution, der lykkedes med at give en masse studerende en god start på studielivet, og som gennem en årrække var en afholdt arbejdsplads for medarbejderne.

− Der var fordele ved et fælles første studieår, men potentialet er også stort ved at lægge det ud på institutterne. Så både jeg og medarbejderne fra første studieår ser frem til det, der følger, slutter Henrik Brohus.