ForsideForskningUdvalgte forskningsprojekter

Case

Ny forskning skal afbøde konsekvenser af klimaforandringer for bær og frugtavl

Klimaforandringerne øger risikoen for beskadigede frugter og bær på grund af frost og ekstreme vejrforhold. I takt med at klimaet bliver varmere, springer træer og buske tidligere ud, og det øger risikoen for frostskader på spæde blomster og blade. Frugtavlere har indenfor de seneste år oplevet tab på op til 75 procent af produktionen i en frugt- eller bærkultur på grund af frost.

Case

Ny forskning skal afbøde konsekvenser af klimaforandringer for bær og frugtavl

Klimaforandringerne øger risikoen for beskadigede frugter og bær på grund af frost og ekstreme vejrforhold. I takt med at klimaet bliver varmere, springer træer og buske tidligere ud, og det øger risikoen for frostskader på spæde blomster og blade. Frugtavlere har indenfor de seneste år oplevet tab på op til 75 procent af produktionen i en frugt- eller bærkultur på grund af frost.

Jagten på en bæredygtig løsning

Der er en række forskellige metoder til, hvordan man bedst kan beskytte de tidlige blomster mod uventet frost. En af dem er at sprøjte vand eller planteolie på dem – det skaber en isolerende kappe, der kan holde blomsterne frostfrie ved nattetemperaturer.

En anden mulighed er at sprøjte med beskyttende stoffer eller biostimulanter, der kan øge planternes modstandskraft mod frost i vækstperioden. Overvanding kræver dog store mængder vand, og kemiske stoffer er ikke nødvendigvis en bæredygtig løsning – særligt ikke i forhold til økologisk frugtavl.

En anden mulighed er derfor at se på de frugtsorter, der springer senest ud, fortæller lektor Majken Pagter fra Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet. Hun arbejder på at finde løsninger på skader i forbindelse med forårsfrost under blomstring i frugttræer og bær

- Der er stor forskel på, hvornår forskellige sorter af fx æbler eller kirsebær springer ud. Det er klart at de, der blomstrer senest, er bedst beskyttet mod frostskader. Ulempen er bare, at det ikke nødvendigvis er de sorter, frugtavlerne helst vil dyrke. Det afhænger også af smag, udbytte og mange andre ting, forklarer hun.

Ældgammel teknik med potentiale

En mulig løsningen kan være at se nærmere på en teknik, der har været kendt i tusindvis af år, nemlig at pode grene fra en type træ på stammen af ​​en anden type frugttræ. 

Typisk poder man, fordi man gerne vil kunne høste fra træer, der ikke bliver for store eller er modstandsdygtige overfor sygdomme og svampeangreb. Men ifølge Majken Pagter kan podningsteknikken potentielt hjælpe med at gøre frugttræerne mere modstandsdygtige overfor frost om foråret.

Vi ved meget lidt om, hvad grundstammen på et podet træ betyder for følsomhed overfor forårsfrost - om det kan have betydning for, hvornår træet springer ud, eller om det udelukkende skyldes egenskaberne i de sorter, grundstammen er podet med. Det er noget af det, vi meget gerne vil se nærmere på, så vi kan finde en bæredygtig måde at klimatilpasse frugtavlen på

biolog Majken Pagter, Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet

Forskningsprojektet arbejder for følgende FN verdensmål

Læs om mange flere

Bæredygtige forskningsprojekter

Lad dig inspirere

Læs om mange flere

Bæredygtige forskningsprojekter