Dette nye isoleringsmateriale, der hedder celleglas, kan isolere lige så godt som mineraluld og er samtidig så robust, at det i sig selv kan benyttes som en del af den bærende konstruktion i bygninger.

Sammenligner man med isolering med mineraluld, kan celleglas mindske tykkelsen på en isoleret mur med 12 til 15 centimeter og stadig have den samme grad af isolering.

Martin Bonderup Østergaard forsvarede i april 2019 sin ph.d.-afhandling om emnet.

Celleglas er som en hård skolesvamp af glas og gas

Celleglas er faktisk ikke en helt ny form for isoleringsmateriale, da det allerede nu benyttes til blandt andet at isolere rørsystemer under jorden og fundamenter under huse.

Celleglas kan bedst sammenlignes med en hård tavlesvamp af glas, hvor lufthullerne i glasstrukturen er fyldt ud med en gas. Det giver isoleringsmaterialet særdeles attraktive egenskaber i forhold til både at isolere og skabe struktur.

Alligevel har materialet endnu ikke vundet indpas som det foretrukne isoleringsmateriale i forbindelse med husbyggeri. Det kan dog komme meget snart.

Bedre for miljøet at lave celleglas af gamle billedrør 

I sin forskning har Martin Bonderup Østergaard udviklet forbedringer af celleglas, som vil gøre det mere attraktivt som isoleringsmateriale. Han har blandt andet undersøgt, hvordan glassammensætningen og gasarten påvirker de isolerende egenskaber for celleglas.

Den del af hans forskning viser, at specielt billedrørsglas fra gamle fjernsyn giver celleglasset rigtig god isoleringsevne, mens CO2 ligeledes isolerer særdeles godt.

Billedrørsglas har en lavere varmeledningsevne end eksempelvis vinduesglas, mens CO2 holder bedre til at holde varmen inde end almindelig atmosfærisk luft, da varmen har sværere ved at bevæge sig ud gennem CO2.