Spring til indhold
ForsideForskningUdvalgte forskningsprojekter

Case

AAU-forskere udvikler klimavenligt flybrændstof

biofuels

Luftfarten står for omkring tre procent af Europas samlede udledning af drivhusgasser.

Men udledningen er voksende, og flyver du en enkelt gang frem og tilbage til en af de store destinationer ude i verden, kan det udgøre op til halvdelen af det årlige aftryk for en gennemsnitlig europæer.

Derfor er det slet ikke uvæsentligt for klimaets fremtid at få gjort noget ved udledningen af CO2 fra fly og andre former for tung transport.

Case

AAU-forskere udvikler klimavenligt flybrændstof

biofuels

Luftfarten står for omkring tre procent af Europas samlede udledning af drivhusgasser.

Men udledningen er voksende, og flyver du en enkelt gang frem og tilbage til en af de store destinationer ude i verden, kan det udgøre op til halvdelen af det årlige aftryk for en gennemsnitlig europæer.

Derfor er det slet ikke uvæsentligt for klimaets fremtid at få gjort noget ved udledningen af CO2 fra fly og andre former for tung transport.

Kilde: dr.dk

Et skridt på vejen tager de nu på Aalborg Universitet, hvor man i samarbejde med blandt andre Steeper Energy ApS planlægger at bygge et nyt anlæg, der kan omdanne spildevandsslam, trærester og organisk husholdningsaffald til råolie.

Forskellen på det brændstof, man bruger i dag, og det vi laver, er simpelthen, at det er bæredygtigt. Det kan gå direkte ind i flyet, lastbilen eller skibet

professor i termisk energiteknik ved Aalborg Universitet og forsker i advanced biofuels Lasse Rosendahl

Teknologi tager tid 

Anlægget fungerer ved at udsætte vådt organisk materiale for varme og højt tryk og på den måde efterligne de processer, man kender fra oliedannelse i naturen. Her tager det millioner af år, men under kunstige forhold kan man lave olie på en halv time og derefter forfine det til diesel, benzin eller flybrændstof på raffinaderi.

Teknologien kaldes HTL - hydrothermal liquefaction - og har allerede været benyttet på et testcenter på Aalborg Universitet i en årrække. Men det tager lang tid at få teknologien flyttet fra laboratoriet ud i virkeligheden, og derfor er det først i de kommende år, at man er klar til at udfolde det i større skala.

Biomasse bruges forkert i dag 

Det nye HTL-anlæg ventes at stå klar i 2024, og afhængigt af hvilket materiale, der kommer ind, vil man kunne levere en CO2-reduktion på 80 procent i forhold til de fossile brændstoffer.

Når den kunstige råolie er særlig interessant i forhold til den tunge transport med fly, lastbiler eller skibe, skyldes det, at der i dag ikke er andre alternativer.

Man kan godt blande organiske materialer i fossilt brændstof i dag, men de udgør kun en brøkdel og har en række uheldige effekter

Torben Chrintz, videnskabelig rådgiver ved den grønne tænketank Concito

Vi bruger meget biomasse i vores energisektor i dag, men det er i virkeligheden en forkert måde, vi bruger den på. Biomassen skal vi bruge der, hvor der ikke er nogen alternativer.

biofuels

Elfly ikke et alternativ nu og her

Han nævner, at man i EU i dag har krav om, at en vis mængde af dieselen skal være planteolie – omkring fem procent.

Men det har desværre haft den effekt, at produktionen af planteolie er eksploderet, og dermed fælder man rigtig meget regnskov i Malaysia og Indonesien. Hvis du kunne erstatte de fem procent med bæredygtig bioolie, kunne du forhindre det. Det ville være stort

Torben Chrintz

Heller ikke elfly er et alternativ nu og her, mener Lasse Rosendahl.

- Der arbejdes rigtig meget med elfly, men hvis vi inddrager et tidsperspektiv, hvor vi skal have en omstilling, der skal gå relativt hurtigt, så er det efter min bedste overbevisning ikke elflyene, der kommer til at levere på den front, siger han.

Potentialet kan være stort 

Præcis hvor stort potentialet ved HTL-anlæg vil være er svært at svare på. Meget afhænger af, hvordan sorteringen af organisk materiale kommer til at foregå i fremtiden, og hvor stor fødekæden bliver. Men det kan gøre en forskel, mener Lasse Rosendahl.

- Det er jo ikke begrænset til de omkring 3.000 tønder, man formentlig ville kunne producere på slam og affald. Restfraktioner fra landbruget, industrien og alle mulige andre ting kan man i princippet også bruge i processen. Så potentialet kan være stort, siger han.

Derudover kan teknologien også blive eksporteret til andre lande.

Vi er absolut med i allerforreste række internationalt, men det sker også rundt omkring os

Lasse Rosendahl

Med i projektet er også energiselskabet OK og en række lokale partnere som Aalborg Kommune og Aalborg Forsyning.

Foto: Henrik Egholm, Steeper Energy

Forskningsprojektet arbejder for følgende FN verdensmål

SDG 7, 9 og 13
SDG 7, 9 og 13

Læs om mange flere

Bæredygtige forskningsprojekter

De sytten verdensmål på hver sin kasse, stablet i en pyramide
Lad dig inspirere

Læs om mange flere

Bæredygtige forskningsprojekter

De sytten verdensmål på hver sin kasse, stablet i en pyramide