Spring til indhold
Forside

Nyhed

Stor interesse for at bidrage med microcredentials

Lagt online: 25.04.2022

Ansøgninger til udviklingen af hele 28 microcredentials lå i bunken, da fristen for at ansøge om midler til udløb i begyndelsen af april.

Nyhed

Stor interesse for at bidrage med microcredentials

Lagt online: 25.04.2022

Ansøgninger til udviklingen af hele 28 microcredentials lå i bunken, da fristen for at ansøge om midler til udløb i begyndelsen af april.

Oprindeligt var ambitionen for det åbne call under pilotprojektet ”Microcredentials” at udvikle 20 små digitale læringsenheder i løbet af efteråret 2022, men med ansøgninger til at udvikle af hele 28 microcredentils har ledelsen bag pilotptojektet besluttet at give tilsagn til endnu flere.

Udviklingen går i gang i de faglige miljøer med det samme, og planen er, at der inden årsskiftet ligger en masse forskningsbaserede digitale læringsenheder klar, der skal understøtte og berige de studerendes projektarbejde og AAU’s uddannelser generelt.

Stor faglig bredde

Emnerne for de microcredentials, der udvikles, spænder vidt fra fx grundlæggende kemi og programmering af robotter til brugerens rolle i energisystemer og introduktion til litteraturreview til projekter.

Det er en kæmpe fornøjelse at opleve det engagement, der spirer i de faglige miljøer omkring udviklingen af microcredentials. Jeg håber og har en stor tro på, at konceptet vil brede sig endnu mere på tværs af universitetets aktiviteter fremadrettet.

Olav Geil, prodekan for uddannelse på Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet og en af idémagerne bag projektet

De færdige microcredentials skal hver især kunne gennemføres med en arbejdsindsats for den studerende på mellem blot tre og op til 40 timer.

Få øget indsigt i microcredentials på workshoppen ”Microcredentials in a million different ways” til Læringens Dag den 6. maj 2022

Her vil vi blandt andet sammen udforske mulighederne i konceptet og diskutere, hvilke typer af microcredentials, der kan komme til at spille en rolle for AAU’s fremtidige uddannelsespraksis.

Fakta om microcredentials

Microcredentials er små digitale læringsenheder, der skal kunne understøtte de studerendes projektarbejde on-demand, så de har mulighed for at forfølge egne interesser, men som også kan anvendes som rene ekstracurriculære aktiviteter.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til konceptet, er du velkommen til at kontakte projektleder Mette Møller Jeppesen på mmje@adm.aau.dk eller på telefon 41160252.