Om fakultetet

Om Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet

Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultets (ENGINEERING) forsknings- og uddannelsesfelt spænder vidt lige fra discipliner som matematik, fysik og kemi til bæredygtig energiteknik, nanoteknologi og globale forretningssystemer.

Forskning der forandrer verden

På ENGINEERING kredser vores forskning om de store globale samfundsmæssige udfordringer. Det kan fx være omstillingen til grøn energi, sikringen af rent vand til verdens befolkning eller smarte og innovative metoder til produktion. Forskningen på fakultetet varetages af syv institutter, der bedriver forskning inden for hvert deres kerneområde, men som også arbejder tværvidenskabeligt for at opnå de bedste resultater:

Statens Byggeforskningsinstitut
Byggeri og Anlæg
Materialer og Produktion
Kemi og Biovidenskab
Matematiske fag
Energiteknik
 

Kandidater til fremtidens arbejdsmarked

Fakultetet har én samlet skole (SES) med ca. 3.500 studerende (2016). Vi arbejder kontinuerligt for at sikre, at vores palette af uddannelser modsvarer behovet for kandidater på fremtidens arbejdsmarked. 92 procent (2016) af kandidaterne fra ENGINEERING er i job 1-2 år efter endt uddannelse, og det vidner om, at man med en ingeniøruddannelse fra Aalborg Universitet er en værdifuld medarbejder for virksomheder og organisationer.

En attraktiv samarbejdspartner

På ENGINEERING vægter både forskere og studerende samarbejdet med erhvervslivet og det omgivende samfund højt.

Fakultetet indgik i 2016 næsten 450 samarbejdsaftaler med eksterne partnere, og en undersøgelse fra Dansk Industri (2016) viser, at danske virksomheder rangerer Aalborg Universitet som Danmarks bedste universitet at indgå samarbejdsaftaler med.

Internationalt udmærker fakultetet sig ved, at være placeret højt på en række af de velrenommerede ranglister over verdens universiteter. Blandt andet er AAU nummer 7 i verden inden for Electronic and Electrical ENGINEERING på Shanghai /ARWU World Rank 2016. Og på US NEWS World Ranking ligger AAU nummer 18 inden for Engineering.
 
Geografisk spænder fakultetet vidt; med campusområder i Esbjerg, København og Aalborg.

Mogens Rysholt Poulsen er dekan for fakultetet